– uden at falde i

Alt for mange faglige bøger forbliver uforløste drømme eller ender som bjerge af sider uden sammenhæng. Samtidig udgives der alt for mange halvdårlige bøger, som slet ikke forløser det potentiale forfatteren og idéen bar. Meget kan vindes ved at forberede sig godt. Men allerførst skal vi styre fri af en række fadgruber! Dette er første artikel i en serie (i magasinet SKRIVEi) om alle de forestillinger og kulturelle kodninger vi er underlagt, og som spænder ben for at vi skriver den der fantastiske bog / fagbog som vil bringe glæde både for os selv og vores læsere.

Glem alt hvad du lærte om at skrive i skolen

En af de mest basale hindringer for at lykkes med at skrive en bog er, at alt hvad du hidtil i livet har lært om at skrive, formentlig er ubrugeligt – ja, rent ud destruktivt – i forhold til at skrive bøger. Hvis din skolegang og uddannelse har været som det store flertals, så er det her noget af det du har fået terpet om at skrive faglige tekster:

• Du har i grundskolen primært fået stillet opgaver, hvor du skulle researche et emne og så skrive om det. Fx ”Skriv om en fugleart – udseende, levevis m.v.” eller  ”Skriv om amerikanernes rolle i 2. verdenskrig”. Emner du næppe havde nogen særlig forhåndsviden om, og hvor du måtte læse dig til de fakta du skulle bruge. Du har lært om vigtigheden af lødige, eksterne kilder til at understøtte ethvert af dine udsagn.
• Du har i de større klasser trænet at skrive problemformuleringer og dispositioner, så du allerede inden du begyndte at skrive havde hele processen forberedt – og låst! – i detaljer.
• Din evne til at stave og tegnsætte er blevet vurderet som en integreret del af din evne til at tænke og skrive.

Fælles for denne træning gælder altså, at den har handlet om at researche for at kunne gengive hvad andre ved, at analysere hvad andre har udtrykt og om at tilfredsstille én enkelt læser, nemlig din lærer, som har vurderet din tekst – alene eller helt overvejende – på basis af dine evner til at researche, analysere, stave og tegnsætte.
Din lærer gav dig garanteret aldrig opgaver der lød sådan her:
”Skriv om din største interesse, så en du kender, forstår hvad det går ud på, hvad det er, som er så fascinerende og om hvordan han eller hun  kunne få glæde af at dele din interesse. Du skal ikke læse noget om det, men bare skrive ud fra det du ved – du ved jo en masse når det er din største interesse. Det er lige meget med korrekt stavning og tegnsætning – det ordner jeg for dig.”

Vi har ikke lært at skrive begejstret løs på basis af vores egen viden, erfaring, holdninger og engagement. Og det hænger selvfølgelig sammen med, at vi har fået al vores ”skrivetræning” i ungdommen, hvor vi hverken havde megen viden eller erfaring, og det derfor virkede oplagt for skolesystemet at integrere  skriveproces med videnstilegnelse. Men den blanding er bare en dødelig cocktail når vi senere i livet – med masser af erfaring og ekspertise – vil skrive en fagbog / faglig bog. Til en interesseret målgruppe.

To grundlæggende skriveformer – journalistens vs. ekspertens

I tilgangen til at skrive faglige bøger er der to grundlæggende og fundamentalt forskellige tilgange, som jeg vil kalde journalist-metoden og ekspert-metoden.

Journalist-metoden bygger direkte videre på det vi lærte i skolen. Journalisten skriver ikke for at udtrykke sin egen viden eller erfaring om et emne, men er videreuddannet i at skrive om hvad som helst ved at sætte sig ind i nyt stof – læse, interviewe, osv. – for at kunne gengive fakta, tendenser og andres synspunkter m.v. for læserne. I en journalistisk tekst er forfatteren aldrig selv kilde til sin historie. Journalistik er afhænig af kilder, og journalisten kan altså have haft gavn af sin skoletids såkaldte skriveundervisning.

Ekspert-metoden er stik modsat. For nu er det dig der er kilden til den tekst bogen skal rumme. Du skal ikke læse, researche, interviewe og analysere dig frem til den tekst. Du skal skrive din bog på basis af din egen viden og dine egne erfaringer og holdninger. Det er den bog, det er interessant at få fra din hånd. Men det har flertallet af os rigtig svært ved, for vi er jo blevet grundskolet i, at der altid er en kilde, der ved bedre. At der altid skal være et ydre belæg for vores udsagn. Det giver mening i fx forskningslitteraturen, men for det store flertal af læsere til det store flertal af fagbøger, håndbøger, selvhjælpsbøger osv. er det forfatterens – din – autoritet der tæller. Når de samme læsere møder dig som ekspert i dit daglige arbejde som læge, coach, designer, HR-chef, direktør eller hundelufter beder de jo generelt ikke om kilder, for at stole på din autoritet. Du har autoritet.

Vær forsigtig med at blande de to tilgange, for du kommer nemt i tvivl om hvor du har autoritet og hvor du skal søge den hos andre og så bliver det pludselig frygtelig svært at skrive. Mere om det i en senere artikel.

– Trykt i magasinet SKRIVERi #1 – 1. september 2015 –