Jeg skal bruge din svar i skemaet fordi:
NewPub er ikke for alle. Jeg optager dig der skriver og udgiver, dig som skriver og drømmer om at udgive og dig som arbejder med bogbranchen og litteratur. Men ikke andre. Vi er et fagligt, kollegialt netværk. Jeg prøver at sikre mod at optage falske profiler, “badegæster” og trolde.
En grund mere til ikke at lade læsere og andre deltage er at jeg ønsker at vores medlemstal skal være et troværdigt udtryk for reelt relevante medlemmer. Facebook-gruppen ville nok være mere end dobbelt så stor, hvis jeg havde lukket alle ansøgere ind.
Jeg skal have en backup-kontakt til dig. Facebook er tidligere kommet til at slette grupper. Det ville være en katastrofe, hvis det skete for os.
Jeg kan bruge indblikket i hvem vi faktisk er til at støtte etablering af lokale grupper og netværk og til fx at forhandle tilbud på faggruppernes vegne.
Jeg får af og til henvendelse fra journalister, som ønsker at interviewe forfattere o.a. rundt omkring i landet, og der kontakter jeg så medlemmerne ud fra postnumrene.
Jeg vil gerne kunne kommunikere pr. mail til dig, om større NewPub-projekter, café-møder, skrivegrupper, fester, tilbud osv. som jeg og medlemmerne tager initiativ til. Du kan naturligvis afmelde dig mailen med et enkelt klik!
Jeg lægger hverken dine data offentligt eller giver dem videre til nogen udenforstående! Jeg vil KUN bruge dem selv – i bedste kollegiale NewPub-ånd! Og ønsker du at blive slettet igen, skal du bare give mig besked.